43-årig Kvindeliga-legende nomineret som Månedens Spiller i Frankrig
Mouna Chebbah i spil om Månedens Spiller i Frankrigs 1. division.
43-årige Mouna Chebbah, der tidligere har spillet seks sæsoner i Kvindeligaen, er nomineret som Månedens Spiller i den franske 1. division. Den erfarne tuneser repræsenterer i dag USAM Nîmes Gard Nîmoises.
Chebbah er en ud af tre nominerede. De andre to er 22-årige Ema Cordier (Vaulx-en-Velin) og 25-årige Alice Mazel (Bouillargues Nîmes).
Statistik for de tre nominerede i september:
Mouna Chebbah: 3 kampe, 27 mål, 68% scoringsprocent
Ema Cordier: 3 kampe, 24 mål, 77% scoringsprocent
Alice Mazel: 3 kampe, 20 mål, 71% scoringsprocent
Mouna Chebbah spillede i Team Esbjerg fra 2008-2010 og i Viborg HK fra 2010-2014.
Vinderen findes gennem en afstemning, som bliver offentliggjort tirsdag den 14. oktober kl. 12.00.