LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jeppe Nielsen

Nantes-træner roser sit hold efter rekordsejr mod Kolstad

Det franske storhold knuste deres norske modstandere i Champions League som var uden deres to store profiler Sander Sagosen og Torbjørn Bergerud

HBC Nantes leverede en dominerende præstation i deres 44-27 sejr over Kolstad Håndbold i EHF Champions League. Fraværet af profiler som Sander Sagosen og Torbjørn Bergerud hos Kolstad blev for meget, da Nantes udnyttede hvert en fejl og straffede deres norske modstandere med hurtige kontraangreb. Aymeric Minne var toneangivende fra starten med tre mål i de første fem minutter, og Nantes opbyggede en massiv føring på 26-11 ved pausen, hvilket også tangerede rekorden for flest mål i én halvleg.

Nantes-træner Gregory Cojean var stolt af sit holds indsats og udtalte følgende til ehfcl.eurohandball.com:  
“Efter skuffelsen mod Szeged er vi virkelig glade for sejren i dag og den måde, vi opnåede den på. Godt forsvar, masser af bevægelse. Stort tillykke til mine spillere, de spillede en fantastisk kamp i alle 60 minutter.”

Nantes satte ikke blot rekord for flest mål scoret i en Champions League-kamp, men sikrede også klubbens største sejr nogensinde i turneringen – en aften, der vil blive husket længe.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder