Skjern-spiller vidste ikke noget om landsholdsudtagelse
Emil Bergholt fik først at vide at han var udtaget til den danske VM-trup på samme som resten af befolkningen. Da han af TV2 Sport blev spurgt ind til hvor han var henne da pressemødet startede klokken 11 svarer han således grinende:
“Så sad jeg hjemme i mit hus med min kæreste og fulgte spændt med."
Han fortæller at hans kæreste var glad og helt oppe og køre over udtagelsen, mens han selv var afdæmpet.
Den 27-årige slutrundedebudant syntes dog ikke at dagen for landsholdsudtagelsen var den største dag i hans håndboldkarriere:
“Jeg synes, det er lidt større at vinde en titel end at blive udtaget. Dermed ikke sagt, at det ikke er kæmpestort, fordi det er det også. Det er noget, jeg overhovedet ikke havde regnet med. Så der kom også et lille smil på læben derhjemme i dag”.
Første kamp for Danmark ved VM er den 14. januar mod Algeriet. Derudover venter Tunisien og Italien også i Danmarks gruppe.