Tobias Aagaards tid som cheftræner i Nordsjælland Håndbold blev kort. Klubben har med øjeblikkelig virkning stoppet samarbejdet med den nyudnævnte cheftræner.
Beslutningen kommer, efter at Nordsjælland inden for det seneste døgn er blevet bekendt med en kommunikationsform over for unge spillere, som klubben betegner som uacceptabel.
“I Nordsjælland Håndbold skal vores trænere være både rollemodeller og tillidspersoner. Det gælder ikke mindst i arbejdet med vores unge spillere. Det ansvar er efter vores vurdering ikke blevet løftet på en måde, vi kan acceptere, og derfor stopper samarbejdet,” siger direktør Kim Scheuer Nielsen i en pressemeddelelse.
Aagaard var ellers netop blevet udpeget som afløser for Laurids Søgaard, efter at Søgaard blev købt fri af sin kontrakt af norske Elverum.
Nordsjælland vil nu fortsætte dialogen med relevante spillere og forældre. Samtidig vil klubben gennemgå sine procedurer, retningslinjer og den løbende vejledning af trænerne.
Nicolaj Jensen, der hidtil har været assisterende træner, overtager midlertidigt ansvaret som fungerende cheftræner. Klubben arbejder videre på at finde en permanent løsning og har ikke yderligere kommentarer.
Han er blot 28 år: Nu han cheftræner i ligaen
For få uger siden stod Tobias Aagaard med ansvaret for Nordsjællands ligahold.
Her satte den 28-årige træner ord på den tillid, klubben havde vist ham.
Nordsjælland har ny træner på plads
Nordsjælland valgte en intern løsning efter Laurids Søgaards afgang til Elverum.
Klubledelsen forklarede dengang, hvorfor valget faldt på Tobias Aagaard.
Tidligere ligaspiller bliver talentchef i Nordsjælland
Tobias Aagaards skifte til ligaholdet skabte samtidig en ledig rolle i talentarbejdet.
Nordsjælland hentede en tidligere spiller tilbage til en central position.





























