Nordsjælland leverede stort comeback mod Fredericia og vandt
I første halvleg kom Fredericia bedst fra land takket være storspil i målet af Sander Heieren, men som tiden gik, så fik Nordsjælland overtaget og de endte med at gå til pause foran 14-13.
I anden halvleg kom der andre boller på suppen fra Fredericia. De kom ud med en helt anden intensitet og lignede et hold, der ville køre en sikker sejr hjem, da de førte 21-17. Det skete efter en god angrebsperiode fra Anders Martinusen og Mads Kjeldgaard, mens Sebastian Frandsen lukkede af i målet.
Derefter sneg der sig uprovokerede fejl ind, og det udnyttede Nordsjælland. De fik kæmpet sig tilbage, og endte med at udligne til 21-21 med 17 minutter tilbage af opgøret.
Derfra så Nordsjælland sig ikke tilbage, og endte ed at vinde kampen 31-26 efter, at Fredericia faldt sammen.
Nederlaget var Fredericias tredje i sæsonens første fire kampe.