LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Ny udklækket landsholdsspiller: Surrealistisk at tænke på VM

For bare et halvt år siden fik Nanna Hinnerfeldt sin debut på kvindelandsholdet. Nu kan stregspilleren fra Nykøbing Falster stå foran sin første VM-slutrunde.

Den 26-årige har haft fart på karrieren det seneste år, og med Danmarks tre mest rutinerede stregspillere ude af spil, er muligheden for alvor til stede.

"Det er lidt kaotisk, men jeg prøver bare at få det bedste ud af det. Jeg er megastolt af og glad for at være med, og så prøver jeg bare at bide mig fast," siger Hinnerfeldt ifølge Ritzau.

Hun ved, at en VM-billet kan blive en realitet.

"Jeg tror, at VM lurer i baghovedet på alle. Det er jo noget, man virkelig gerne vil med til, hvis man har muligheden," siger hun.

I sidste sæson var hun en af profilerne hos ligabundklubben Ringkøbing Håndbold. Niveauet var så højt, at hun allerede i marts blev udtaget af daværende landstræner Jesper Jensen, hvor hun fik debut. Hun var også med i april – og er nu igen en del af samlingen, mens VM nærmer sig.

"Det er megasjovt. Det er meget kliché – men det er bare en lillepigedrøm at være med. Jeg har kun kunnet forestille mig, hvordan det er, så det er ret surrealistisk," siger hun.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder