LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Zelia Elvira Hedemand

Ny København-profil korsbåndsskadet

Københavns nye svenske fløjspiller Marie Wall er som minimum nødsaget til at sidde den første halvdel af næste sæson ude med en korsbåndsskade.


Den skade, København Håndbolds nye venstrefløj Marie Wall pådrog sig umiddelbart inden H65 Höörs mesterskabskamp mod IK Sävehof den 10. maj, har uheldigvis vist sig at være en korsbåndsskade.

Det drejer sig om det forreste korsbånd på venstre knæ. I forvejen har Wall spillet uden bagerste korsbånd på samme knæ siden en korsbåndsskade, hun pådrog sig tilbage i 2011. Den 26-årige venstrefløj skal opereres den 7. juni.

Jeg har ikke ondt og kan gå normalt. Jeg håber på en hurtig genoptræning, men må tage det uge for uge. Det er en isoleret skade, og intet andet er gået i stykker. Det plejer at tage mellem ni og tolv måneder [at komme tilbage, red.] Jeg håber, at kunne være med efter årsskiftet i januar, men vil ikke stresse, for det vil kun gøre skaden værre,” udtaler Wall til Kungälvs-Posten.

De nykårede mestre fra København Håndbold har tidligere meddelt, at de tager afsked med alle deres nuværende venstrefløje forud for næste sæson. Til gengæld har de forstærket sig med både Marie Wall og norske Thea Mørk, som begge har været inde over deres respektive landshold.

[caption id="attachment_57253" align="aligncenter" width="1000"] Foto: København Håndbold[/caption]

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder