Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Øget eksponering til svensk kvindehåndbold

Den nye svenske sportskanal seSPORT sender to kampe fra Handbollsligan Dam i november, hvilket glæder ligaens direktør Peter Gentzel.

Svensk ligahåndbold får øget eksponering på tv-skærmen i november. Den nye svenske lineære sportskanal seSPORT har indgået et samarbejde med Handbollsligan, hvilket betyder, at to kampe fra den bedste svenske kvinderække, Handbollsligan Dam, sendes live på kanalen i løbet af måneden.

Satsningen er en del af seSPORTs ambition om at gøre mere svensk idræt fra hele landet tilgængelig for et bredere tv-publikum via samarbejder med forbund, ligaer og klubber. Allerede lørdag den 14. november blænder kanalen op fra klokken 14.30 forud for opgøret mellem Ystads IF og Önnereds HK, hvor Christian Albinsson og Charlie Sjöstrand sammen med en kommentator står for optakt, analyser og interviews. Lørdag den 21. november følger endnu en direkte transmission fra opgøret mellem Skuru IK og Kristianstad med kampstart klokken 14.00.

Hos Handbollsligan glæder administrerende direktør Peter Gentzel sig over den udvidede synlighed på det svenske tv-marked:

“Det er positivt, at Handbollsligan ud over Expressens transmissioner får endnu en platform, hvor vores kampe og profiler kan nå nye seere. Vi ser frem til at være en del af seSPORTs satsning på svensk idræt og til at give publikum endnu flere muligheder for at følge Handbollsligan.”

Kanalen seSPORT er tilgængelig i Sverige hos Telia på kanalplads 66 som en del af tv-pakkerne Mini, Mellan og Mycket.

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder