Polman åbner op: I mine første år var vi optaget af skrabe penge sammen

Hun kom ind som 18-årig i en tid, hvor hollandsk håndbold stadig var i opbygningsfasen. Som hun selv siger: “I mine første år på landsholdet var vi mere optaget af at skrabe penge sammen, så vi overhovedet kunne spille en turnering, end vi var af at træne.”

Siden blev hun en af generationens bærende kræfter, kulminerende med VM-guldet i Japan, hvor hun scorede 58 mål og blev kåret til turneringens bedste spiller. Det var først efterfølgende, fortæller hun, at hun forstod betydningen af den udvikling, holdet satte i gang: “Det tog lang tid, før jeg indså, at vi skabte en form for omdrejningspunkt i hollandsk håndbold. Pludselig drømte rigtig mange unge piger om at blive håndboldspillere. De havde pludselig den drøm, som jeg selv levede.”

Den rolle fyldte – både på godt og ondt. Hendes energi og tilstedeværelse gjorde hende til ansigtet for den gyldne generation, men det ændrede også hendes eget blik på sporten. “Det ubekymrede, jeg havde i de første år, forsvandt. Jeg mistede min naivitet. Det er logisk og hænger sammen med den rolle, jeg ønskede, men jeg skulle finde min vej i det,” siger hun.

Alligevel er der intet, hun ville gøre om. “Hvis jeg måtte opleve hele denne rejse igen, ville jeg ikke ændre noget,” siger hun. “Det er også det, jeg vil give mine børn med: Uden kamp ingen sejr.”

Når hun ser tilbage, er det ikke titlerne, der står stærkest. “Jeg er især stolt af den vej, vi har lagt,” siger hun. “Vi satte håndbolden på landkortet i Holland. Vi inspirerede unge piger og gav dem en håndbolddrøm. Det er jeg meget stoltere af end nogen pris.”

Estavana Polman spiller sin sidste slutrunde sammen med Lois Abbingh, når Holland fra 27. november til 14. december er VM-vært sammen med Tyskland. Holland spiller alle sine kampe i Ahoy Rotterdam, hvor Argentina er første modstander.