Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Nikolaj Jensen

10 redninger: - Det er der medaljer i, jubler ekspert

Sandra Toft har haft svært ved at finde sit høje topniveau under OL - det kiggede heldigvis frem i første halvlegen mod Sydkorea, hvor landsholdsanføreren hev 10 redninger ud af ærmet og blot lukkede sølle otte mål ind.

SOUTH PARIS ARENA 6 (PARIS, EUROPAMESTER.DK): Og det glæder ikke bare det danske kvindelandshold men også ekspert Lars Rasmussen.

Med indgangen til OL-kvartfinale om bare to dage, så er det altafgørende, at det danske hold får proppet så meget selvtillid ned i rygsækken som muligt, og selvom Sydkorea ikke er nogen medaljekandidat eller topnation, så betyder hver redning noget: 

- Jeg er helt vild med at se Sandra Toft sådan her. Det er der altså medaljer i. Sandra Toft på toppen er lig med et dansk kvindelandshold på toppen. 10 redninger og en redningsprocent på 56, skal vi ikke bare sige, at det er solidt, siger ekspert Lars Rasmussen til Europamester.dk.

- Det er ikke mange nemme mål, eller mål overhovedet, som Sydkorea har fået. Det har taget pusten helt fra dem, og det forstår man godt. Der har været lukket bag Sandra Toft. 

- Så kan vi igen tale om angrebsspillet, der ikke kan få det til at fungere. Det har igen set skidt og hakkende ud, fyldt med fejl. Mette Tranborg kommer ind i en enkelt gang og hakker den op under nettaget, sådanne mål vil jeg gerne se flere af på dage som disse, hvor finte- og krydsspillet er helt på månen, slutter Lars Rasmussen.

Danmark fører 12-8 efter en meget målfattig første halvleg, hvor Anne Mette Hansen har tegnet sig for fire scoringer på lige så mange forsøg.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER