Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Nikolaj Jensen

Sarah Iversen kunne ikke svare på simple spørgsmål - og blev flået ud

Den danske stregspiller, Sarah Iversen, har de seneste døgn været under observation for hjernerystelse. I kampen mod Sydkorea blev det hele for meget, og hun blev taget ud for at hvile sig. 

SOUTH PARIS ARENA 6 (PARIS, EUROPAMESTER.DK): Det har været et par hektiske dage for Sarah Iversen, der skulle bruge en del kræfter på at komme sig over det skud til hovedet, som hun fik i en situation mod Tyskland. 

Men der var ingen synlige tegn at spore hos den stærke Ikast-streg eller indikationer på, at der skulle være noget galt. Det var først et godt stykke inde i kampen, at hun blev nødt til at sætte sig ud, fordi hun ikke kunne svare på nogle helt simple spørgsmål:

- Jeg er her. Jeg er okay. Og det har været okay, synes jeg. Jeg blev lige knockoutet. Så jeg skulle igennem nogle testspørgsmål undervejs i kampen for at se, om jeg fik lov til at spille. Dem bestod jeg ikke, og derfor skulle jeg heller ikke mere på banen, siger Sarah Iversen til Europamester.dk og uddyber:

- Det var spørgsmål som ”hvad dag er det i dag”?, ”hvad står kampen”?. Sundhedsmæssigt. Dér var jeg ikke helt skarp, så vi vurderede, at jeg skulle ud og tjekkes for at alt var, som det skulle være. 

- Hvordan har du det så nu?

- Jeg har det faktisk godt. Jeg har været oppe at cykle for at få noget puls på og for at se, hvordan hovedet ville reagere, så det var forsvarligt at sende mig i kamp. Det var fint. 

- Jeg spiller en lille halv time. Det var en let kamp for mig. Jeg håber ikke, der kommer nogen reaktion efter, men der har ikke været nogen symptomer. Så nej, jeg er ikke bekymret, slutter Sarah Iversen. 

Danmarks kvartfinalekamp mod Holland bliver spillet klokken 9.30 på tirsdag.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER