LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Saugstrup glipper finale

SC Magdeburg måtte se sig slået i semifinalen ved klub-VM, da de mødte titelholderen Veszprem og tabte 20-23. Dermed skal tyskerne spille bronzekampen torsdag.

Træner Bennet Wiegerts hold kom ellers godt fra start. Sergey Hernandez viste tidligt sit værd i målet med tre parader inden for de første seks minutter, mens Gisli Kristjansson sørgede for fremdrift i angrebet med et flot Kempa-mål til 3-1. Efterfølgende misbrugte holdet dog to straffekast og et langskud, og spillet gik lidt i stå. Først i 14. minut scorede Tim Hornke på straffekast, og kort efter øgede Lukas Mertens fra fløjen.

I 19. minut førte flere fejl til, at Magnus Saugstrup kunne løbe kontra og bringe Magdeburg foran 8-5. Holdet bevarede et lille forspring indtil pausen, ikke mindst takket være Hernandez’ flotte redninger

Anden halvleg startede tungt med en udvisning til Elvar Örn Jonsson, og Veszprem udlignede hurtigt og kim foran i 42. minut ved stillingen 15-14. Ungarerne fastholdt momentum og øgede gradvist til 19-15 i 48. minut. Magdeburg kæmpede videre, og Hornke reducerede til 20-21 i 56. minut, men det var ikke nok, og kampen endte 20-23.

SC Magdeburg spiller bronzekampen torsdag, hvor modstanderen afhænger af resultatet i den anden semifinale mellem FC Barcelona og Al Ahly.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder