Silje Brøns forlader dansk håndbold igen – her fortsætter hun karrieren
Silje Brøns Petersen vender tilbage til tysk håndbold, hvor hun underskrevet en kontrakt med Bundesligaklubben BSV Sachsen Zwickau.
Playmakeren skifter fra EH Aalborg og har underskrevet en kontrakt, der løber til 2027.
Den 30-årige har tidligere spillet i Bundesligaen for Blomberg (2016–2020) og Metzingen (2020–2022). I 2021 fik hun debut for det tyske landshold, som hun repræsenterede ved VM i 2021 og EM i 2022. På 23 landskampe har hun scoret 23 mål.
Silje Brøns Petersen udtaler i en pressemeddelse:
"Jeg glæder mig til at blive en del af BSV og til at lære klubben og fansene at kende. Jeg tror fuldt og fast på, at jeg med min erfaring og mine evner kan hjælpe klubben med at nå sine mål. Jeg ser frem til at finde ud af, hvor langt vi sammen kan føre holdet."
Cheftræner Norman Rentsch udtaler om den aftalen:
“Siljes tilgang er særligt vigtig for klubben. Vi mærker i denne sæson, at vi har brug for en spiller, der kan styre spillet og lede holdet. Vores opbygningsspil har brug for mere stabilitet og spilintelligens, og det kan og vil Silje bidrage med. Vi kender hende godt fra hendes tid i Metzingen og på landsholdet. Det er stort for BSV at tiltrække en spiller med hendes erfaring og kvalitet.”