LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

Skanderborg Håndbold forlænger med landsholdsspiller

Den talentfulde bagspiller fortsætter i klubben i den kommende sæson.

Skanderborg Håndbold kan med stor glæde meddele, at Súna Krossteig Hansen har valgt at forlænge sin aftale og dermed fortsætter i klubben i den kommende sæson.

Den talentfulde bagspiller har trods en skade i efteråret allerede vist sine kvaliteter i Skanderborg-trøjen, og både klubben og Súna ser frem til endnu en sæson sammen.

At fortsætte i Skanderborg har været en naturlig og rigtig beslutning for mig. Klubben giver mig de bedste rammer for at udvikle mig både som spiller og som menneske, og jeg trives virkelig godt her. Et af de vigtigste aspekter for mig er det stærke træningsmiljø, hvor jeg hver dag møder ind til en professionel og ambitiøs atmosfære, hvor jeg bliver udfordret og skubbet til at nå mit maksimale niveau. Derudover betyder det meget for mig, at der er gode mennesker rundt om holdet – både på og udenfor banen."

"Skanderborg er en klub med stærke værdier, hvor man virkelig mærker opbakningen fra både stab, frivillige og fans. Det giver en tryghed og motivation i hverdagen. Alt dette gør, at jeg ser frem til at fortsætte i Skanderborg, hvor jeg føler mig hjemme og kan fortsætte min udvikling i de bedste rammer,” siger Súna Hansen i en pressemeddelse.

Cheftræner Kim Johansen ser også frem til endnu en sæson med Súna på holdkortet:

Súna er en rigtig vigtig spiller for os. Hun fik desværre ødelagt store dele af efteråret med en ankelskade, men har vist, at når hun er klar, så gør hun en stor forskel for os i begge ender. Hendes ligaerfaring og især hendes mand/mand-spil har gjort ondt på modstanderne. Jeg er sikker på, at når Súna får et langt forløb uden skader, så har vi slet ikke set hendes højeste niveau endnu, og vi glæder os til at bidrage til hendes videre udvikling både offensivt og defensivt.”

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder