Skjern-profil spøger hos Bundesligaens tophold
Den tyske rekordmester har ifølge mediet taget kontakt til Skjern Håndbold for at undersøge muligheden for at hente Jon Lindenchrone, som tidligere har spillet for Rhein-Neckar Löwen.
Lindenchrone vendte i sommer hjem til Danmark efter to sæsoner i Bundesligaen, hvor han imponerede offensivt og blandt andet udfyldte rollen som afløser for den skadede kroat Ivan Martinovic, der nu spiller i Veszprém.
THW Kiel står nu uden sin stjerneskytte Emil Madsen i resten af året, og klubbens direktør Viktor Szilagyi har allerede åbnet døren for, at der kan ske noget på transfermarkedet:
"Vi vil følge Emils genoptræning tæt og handle, hvis det bliver nødvendigt," siger han til Sport Bild.
Ud over Lindenchrone nævnes også Alex Dujshebaev fra Industria Kielce som en mulig forstærkning.