Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Emilie Munkø Lindholdt

Skuffelsen var stor blandt Flensborg-spillerne efter nederlag til Magdeburg

I lørdags mødtes SG Flensburg-Handewitt og SC Magdeburg i et brag af en topkamp i Bundesligaen. Det blev en intens kamp, hvor de forsvarende tyske mestre fra Magdeburg vandt snævert med 29-27.

Simon Pytlick og Co. formåede ikke at besejre mægtige Magdeburg og efter kampen var spillerne fra Sg Flensburg-Handewitt meget skuffede. Ikke fordi resultatet er særligt alarmerende, men fordi Flensburg-spillerne havde chancen for at tippe kampen til egen fordel med 7-8 minutter igen.

Forspildte chancer og en mangel på at få tacklet færdigt, blev udslaget i topkampen:

“Det er lidt et problem, at vi arbejder rigtig godt i forsvaret, men alligevel indkasserer mål til sidst, selv når der er varslet nøl. Det skal vi forbedre, så vi kan udnytte vores gode forsvarsspil bedre,” sagde Lukas Jørgensen til Flensborg Avis efter kampen. 

Cheftræner for SG Flensburg-Handewitt, Nicolej Krickau, var ikke tilfreds med hverken resultatet eller dommernes linje efter kampen: 

“Når rammerne er, som de var i dag, får du kun én chance for at vende kampen. Meget gik Magdeburgs vej og vi udnyttede ikke muligheden. Magdeburg spillede smart efter dommernes linje, men vi kan godt være med mod dem. Nu handler det om at vinde næste gang mod dem,” sagde Krickau efter kampen. 

Tirsdag spiller SG Flensburg-Handewitt igen, når de i European League møder Banik Karvina. Kampen fløjtes i gang kl. 20:45. 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER