Live – Mest læste Håndboldnyheder

Ditte

Slut før tid: TSØ-profil ophæver kontrakten

Pauli Mittun stopper i TSØ før den kommende sæson.

Team Sydhavsøerne og Pauli Mittun har indgået aftale om at ophæve samarbejdet med øjeblikkelig virkning. Det meddeler klubben på sin Facebook-side.

Selvom Pauli Mittun tidligere i 2026 forlængede sin kontrakt med klubben og havde yderligere to sæsoner tilbage af aftalen, har han anmodet om at blive fritstillet af personlige årsager.

Beslutningen er truffet på baggrund af ændringer i Paulis privatliv, som gør, at han ønsker at prioritere anderledes i den kommende periode. Klubben har stor forståelse for situationen og har derfor imødekommet ønsket om at afslutte samarbejdet før tid.

“Pauli har henvendt sig til os med et ønske om at blive løst fra sin kontrakt. Det er naturligvis ikke den udvikling, vi havde forventet, da vi indgik en længere aftale, men vi har stor respekt for, at der kan opstå forhold i privatlivet, som ændrer ens situation. Derfor har vi valgt at imødekomme Paulis ønske,” siger sportschef Morten Juul.

Det ændrer dog ikke ved at både sportschefen, trænerne og holdkammeraterne begræder beslutningen. Pauli Mittun har i sin tid i klubben været en markant profil både på og uden for banen, og han efterlader et positivt aftryk i organisationen.

“Jeg vil gerne takke klubben, holdkammeraterne, medarbejderne og ikke mindst fansene for den støtte, jeg har oplevet. Det har ikke været en nem beslutning, men ændringer i mit privatliv betyder, at jeg har behov for at fokusere på andre ting i den kommende tid. Jeg er meget taknemmelig for forståelsen og ønsker klubben alt det bedste fremover,” siger Pauli Mittun.

Klubben ønsker Pauli alt det bedste fremover og takker ham for hans indsats, engagement og bidrag gennem sin tid i TSØ.

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder