Stine Skogrand: Vi har manglet de her hårde kampe
Håndboldkvinderne fra Ikast Håndbold skal søndag eftermiddag i aktion på den europæiske scene.
På hjemmebane tørner Søren Hansens tropper sammen med norske Sola, når de to mandskaber krydser klinger i den første gruppekamp i EHF European League.
På gæsternes holdkort er blandt andet den nykårede europamester Camilla Herrem og Ikast-profilen ser frem til mødet med landsholdskammeraten, og til at komme i gang med de europæiske kampe igen. Hun siger følgende til klubbens hjemmeside:
”Vi glæder os helt vildt til at komme i gang med de her kampe og komme ind i en kamprytme, hvor vi spiller nogle flere kampe. Det passer os godt og vi har manglet at have de her hårde kampe”.
Opgøret mellem de to mandskaber spilles i IBF Arena i Ikast og bliver fløjtet i gang klokken 18.00.