LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

Storsejr mod Bundesligaklub: Skyum Thomsen med 5 mål i Odense-debut

Trods fraværet af flere profiler sikrede fynboerne sig en flot sejr over Dortmund.

Odense Håndbold manglede Louise Burgaard, Andrea Aagot Hansen, Elma Halilcevic, Mie Højlund, Nikita van der Vliet, Anna Grundtvig, Andrea Nørklit Jørgensen og Althea Reinhardt i fredagens træningskamp mod Dortmund.

Alligevel vandt fynboerne klart med 17-34 over tyskerne - også selvom Helena Elver og Ragnhild Valle Dahl måtte deles om venstrefløj-positionen,

“Når man er 0 på 2, så har man ikke en fremtid som venstre fløj haha.”, kunne Elver dog konstatere efter kampen.

Den danske landsholdsspiller var grundlæggende tilfreds med indsatsen, og særligt med debutten til Clara Skyum Thomsen, der spillede sin første kamp i den orange trøje.

“Jeg tror mest det er følelsen vi går fra banen med der betyder noget. Det er selvfølgelig altid dejligt at vinde, men cifrene betyder ikke så meget. Jeg syntes det var dejligt at få Clara med ind på holdet, så vi kan begynde at rykke på nogle ting og det syntes jeg så rigtig fint ud.”, siger hun til klubbens hjemmeside.

Odense Håndbold spiller deres næste træningskamp tirsdag mod SønderjyskE i Gauerslund. Kampen fløjtes i gang kl. 18.30.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder