Sverige: SHE spillerunde #6
En gennemgang af seneste spillerunde i Sveriges bedste dameliga, SHE, hvor flere danske spillere har deres daglige gang.
Sjette spillerunde blev sat i gang torsdag, da Kristianstad HK tog imod VästeråsIrsta HF. Det skulle vise sig at være en ret jævn kamp, hvor føringerne i store dele af kampen lå og bølgede frem og tilbage. Kristianstad gik til pause med en firemålsføring, men formåede ikke at trække ordentligt fra i anden halvleg. Med lidt under to minutter igen af kampen stod det 21-21, og det kunne umiddelbart godt ligne, at hjemmeholdet skulle til at hive et hårdt tiltrængt point hjem. Men Västerås-backen Emma Aarnio ville det anderledes – hun spillede en fremragende kamp, og med 8 sekunder tilbage på uret hamrede hun bolden ind back Petra Kudláčková i Kristianstad-målet og gav Västerås en kneben sejr på 22-21. Udover at blive matchvinder, blev den kun 19-årige venstreback med sine 9 mål desuden kampens topscorer.
Danskerholdet Skövde HF tog deres tredje sejr i streg, da de fredag tog imod Boden Handboll IF. Boden gjorde det aldrig rigtigt udfordrende for Skövde at holde fast i føringen – om end de kom bedre med angrebsmæssigt som kampen skred frem, havde de en del problemer forsvarsmæssigt, hvilket var medvirkende til, at de lukkede så mange mål ind som de gjorde. Kampen endte 38-31 til Skövde. Det betyder selvsagt at der blev scoret 69 mål de to hold imellem – hvilket gør opgåret til det mest målrige i ligaen hidtil i denne sæson. Skövdes to danske spillere, Olivia Black og Cecilie Specht, kom begge på måltavlen.
Samtidig fredag tog oprykkerne fra Kungälvs HK imod ligaens andet danskerhold Skara HF. Kungälv har for et oprykkerhold indledt sæsonen fint, men begynder at vise svaghedstegn, når de møder hårdere modstand. De fulgte dog som sådan fint med Skara i fredagens kamp, men blev hæmmet af, at kun fem af deres spillere kom på måltavlen. Opgøret endte 29-25 Skara, som således kunne tage sæsonens anden sejr med sig hjem fra Kungälv. Skaras danske islæt, Melanie Felber og Line Hindhede, kom begge på måltavlen med henholdsvis 4 og 3 mål.
Spillerundens resterende tre kampe blev indledt søndag med IK Sävehofs storsejr på 34-18 i Göteborgderbyet mod BK Heid. Det var en pligtsejr, hvor Sävehof fik mulighed for at bruge bænken og spare nogle af deres profiler. Topscorer blev Sävehofs Amelia Lundbäck med 10 mål, hvilket også gør hende til at spillerundens topscorer. Trods den imponerende 16-målssejr, kom der dog skår i glæden for Sävehof, da højrefløjen Joanna Lindvall Haggren undervejs måtte udgå med, hvad der senere har vist sig at være, en korsbåndsskade. Omtrent samtidig søndag tog ligaens førende H65 Höör mod Önnereds HK i en kamp, der var omtrent ligeså uophidsende i spændingsniveau. Niveauforskellen gjorde, at Önnered aldrig rigtig kom tæt på topholdet, og Höör kunne derfor relativt let opretholde deres ubesejrede stime. Kampen endte 31-22 til hjemmeholdet.
Opgøret om ligaens tredjeplads stod som spillerundens sidste, da Lugi HF tog imod Skuru IK. Sidstnævnte dominerede kampen, men ikke mere end at Skåneholdet stort set hele tiden var indenfor en overkommelig rækkevidde af en udligning. Udligningen kom bare aldrig, og Skuru kunne derfor tage sig sejrrigt ud af opgøret. Lugi kunne dog glæde sig over deres keeper, Esmeralda Fetahovic, som ikke bare havde en redningsprocent på 40% og var hovedårsagen til, at Lugi "kun" måtte se sig slået med 3 mål, men samtidig også selv scorede 2 mål.
Nedenfor kan i se alle rundens seks kampe i tal:
Kristianstad HK – VästeråsIrsta HF 21-22 (9-13)
Kristianstad: Sarah Carlström 6, Martina Weisenbilderová 5, Cindy Birberg 3, Julia Andrejić 2, Linnéa Efraimsson 2, Sally Sivertsson 2, Johanna Hilli 1
Västerås: Emma Aarnio 9, Frida Rosell 4, Viktoria Högström Unell 2, Kristin Ullén 2, Ellenor Åström Nilsson 2, Malin Bergkvist 1, Viola Paulsen 1, Miriam Sandberg Salach 1
Skövde HF – Boden Handboll IF 38-31 (19-14)
Skövde: Julia Ehn 9, Olivia Black 7, Elisabeth Collado 7, Emma Wahlström 5, Marielle Lideskär 3, Hannele Nilsson 2, Cecilie Specht 2, Sofia Berggren 1, Nora Jakobsson van Stam 1, Filippa Nyman 1
Boden: Paulina Masna 8, Emmy Nordmark 7, Johanna Hellgren 4, Andrea Johansson 4, Kristiane Stormoen 4, Ekaterina Lubyanaya 2, Sara Nordström 2
Kungälvs HK – Skara HF 25-29 (14-15)
Kungälv: Rebecka Karlsson 7, Emilia Lindmark 7, Clara Lerby 5, Elin Sige 5, Julia Bredeby 1
Skara: Mikaela Johansson 9, Melanie Felber 4, Line Hindhede 3, Sara Johansson 3, Carolina Järlstam 3, Alexandra Roo 3, Sofia Berndtsson 2, Caroline Friberg 2
IK Sävehof – BK Heid 34-18 (18-7)
Sävehof: Amelia Lundbäck 10, Elin Karlsson 5, Hanna Örtorp 5, Elin Hallagård 3, Tilda Olsson 3, Nina Dano 2, Joanna Lindvall Haggren 2, Emma Ekenman-Fernis 1, Johanna Forsberg 1, Olivia Mellegård 1, Linnea Pettersson 1
Heid: Janita Svenheden 6, Kristina Bundsen 4, Towe Andersson 3, Wiktoria Gustafsson 2, Alexandra Lundström 1, Rebecka Svedberg 1, Kristina Zubonja 1
H65 Höör – Önnereds HK 31-22 (14-8)
Höör: Mikaela Mässing 7, Emma Rask 6, Kristin Thorleifsdóttir 4, Michaela Fransson 3, Sofia Hvenfelt 3, Anna Johansson 3, Evelina Källhage 2, Hedda Källström 1, Anna Olsson 1, Tilda Winberg 1
Önnered: Victoria Larsson 4, Jessica Erhnbring 3, Maria Sundin 3, Lovisa Ekberg 2, Linnea Jönsson 2, Tilda Matthijs 2, Malin Sandberg 2, Moa Boqvist 1, Louise Karlsson 1, Ida Reinholdsson 1, Linnéa Säreborn 1
Lugi HF – Skuru IK 24-27 (12-14)
Lugi: Olivia Löfqvist 7, Hannah Flodman 4, Sara Olofsson 4, Tova Alm 3, Esmeralda Fetahovic 2, Albana Arifi 1, Elinore Johansson 1, Julia Olsson 1, Melissa Petrén 1
Skuru: Ulrika Olsson 7, Alexandra Bjärrenholt 6, Jennie Linnell 4, Elin Hansson 3, Hannah Scheuer Larsson 3, Jenny Södrén 3, Mathilda Lundström 1