LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Team Esbjerg-stjerne forlader klubben til sommer

Landsholdsmålvogter Anna Kristensen forlader Team Esbjerg ved udløbet af sin kontrakt 30. juni 2026.

Klubben har igennem længere tid været i dialog med og givet Anna Kristensen et tilbud om en kontraktforlængelse, men den 25-årige målvogter har valgt at fortsætte karrieren i en anden klub.

“Vi har længe ønsket at forlænge samarbejdet med Anna Kristensen, som imidlertid ønsker at søge nye sportslige udfordringer, og det har vi fuld forståelse for. Hun kom som et internationalt talent til Team Esbjerg og har udviklet sig yderligere ved at etablere sig på landsholdet og rangere som en af verdens bedste i målet. For vores klub har hun med et utal af stærkepræstationer bidraget til, at vi nærmer os det ultimative mål: at blive den førende kvindehåndboldklub i verden. Vi ønsker Anna held og lykke i en ny klub,” siger bestyrelsesformand Bjarne Pedersen.

Anna Kristensen indgik en treårig aftale med Team Esbjerg med virkning fra 1. juli 2023, men den daværende Viborg HK-spiller tiltrådte næsten et halvt år før, da klubben på grund af skade og graviditet akut manglede en målvogter.

Hun har været med til at erobre to danske mesterskaber, tre pokaltitler, Super Cup og to bronzemedaljer i EHF Champions League Final4.

Landsholdskarrieren omfatter inden den snarlige VM-slutrunde 49 landskampe.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder