Den 38-årige svensker er et produkt af Skövde HF og debuterede på klubbens førstehold tilbage i 2007 – og efter ophold i både Danmark og Norge, og en længere pause fra elitehåndbolden, gjorde Ek comeback i 2025.
Siden har hun bidraget med erfaring, skudkraft og stor håndboldglæde, og nu fortsætter hun altså endnu en sæson i den røde trøje.
I sin periode i den danske Kvindeliga tørnede hun blandt andet ud for Silkeborg-Voel (2015/2016) og Ringkøbing Håndbold (2016/2017).
Om forlængelsen med Skövde HF siger Michaela Ek følgende i en pressemeddelse:
”At få muligheden for at spille endnu et år i Handbollsligan og især for Skövde HF betyder rigtig meget. Klubben ligger mig meget på sinde, og det er en ære at få lov til at tilbringe mine sidste år i den røde trøje. Jeg er selvfølgelig også utrolig stolt og glad over, at jeg stadig kan være med til at bidrage både på og uden for banen endnu et år. Jeg synes, vi har en god kerne at bygge videre på fra sidste år, og jeg tror, vores flotte nyerhvervelser kan bidrage stærkt til gruppen. Vi er en sammentømret gruppe og har en stabil stab med høje ambitioner, hvor alle trækker i samme retning og vil det samme: VINDE! Jeg ser med glæde og forventning frem mod den kommende sæson!” – Michaela Ek





























