Tidligere landsholdsspiller giver bud på ny landstræner
Ann Grete Nørgaard var selv i mange år en del af det danske landshold, hvor hun bla. var med til at vinde VM-bronze tilbage i 2013. I perioden 2007-2016 nåede den dygtige venstrefløj at repræsentere det danske landshold ved hele 139 landskampe.
Den tidligere Viborg HK spiller har nu på Viaplay Sport News givet sit bud på, hvem hun tror, der kunne være den næste cheftræner for det danske kvindelandshold.
Her peger hun på Allan Heine og Ulrik Kirkely som hendes favoritter til at overtage landstrænerjobbet efter Jesper Jensen.
Allen Heine er i øjeblikket cheftræner i FTC, men stopper i klubben efter sommer, hvor den nuværende landstræner Jesper Jensen skal overtaget jobbet i den ungarske topklub.
Ann Grete Nørgaard har selv tidligere haft Allan Heine som træner, fra deres fælles tid i den danske klub Viborg HK.
Derudover så nævner hun den tidligere Odense Håndbold cheftræner Ulrik Kirkely, som forlod den fynske klub til fordel for storklubben Gyori. Her blev han dog efter kort tid fyret, og erstattet af den svenske træner Per Johansson.
Kirkely arbejder i øjeblikket for DanskHåndbold, hvor han er træner for M20 ungdomslandsholdet.
Til slut peger den tidligere landsholdsfløj dog på Allan Heine, som hendes favoritkandidat til det åbne landstrænerjob.