Tidligere ligaklub afbryder samarbejdet med cheftræner: Ny er på plads
Den danske 1. divisionsklub skifter ud på trænerposten.
Randers HK i kvindernes 1. division har besluttet at afbryde samarbejdet med cheftræner Simon Olsen med øjeblikkelig virkning.
Klubben skriver i et opslag på deres Facebook-side:
“Vi vil gerne takke Simon for den kæmpe indsats, han har ydet for Randers HK gennem det seneste halvandet år, og vi ønsker Simon al mulig held og lykke i fremtiden.”
Desuden oplyser klubben, at Nicklas Fast indsættes som ny cheftræner.
“Nicklas har været konstitueret cheftræner på 1. division i de perioder, hvor Simon Olsen har været afsted med det færøske landshold, og er desuden tilknyttet holdet med videoanalyser og faglig sparring. Nicklas Fast har således et indgående kendskab til truppen og de enkelte spilleres kompetencer.”