LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Nikolaj Jensen

Ekspert kaster ét ord efter Danmarks sublime sejr

Verdensklasse! 

Det er lige præcis det ord, der beskriver den danske indsats i VM-åbneren mod Algeriet sent tirsdag aften: 25 (!) mål til forskel og samlet dansk sejr på 47-22.

Gabende kedeligt men ganske overlegent siger ekspert Lars Rasmussen, der kunne lide, hvad han så:

- Den danske landstræner har al mulig grund til at være tilfreds med det, som hans spillere leverede i aftne. Der var ingen dikkedarer, der var ingen slinger i valsen. Det var bare dansk verdensklasse, siger ekspert Lars Rasmussen til Europamester.dk og fortsætter:

- Hele vejen rundt præsterer de danske spillere under ret svære forhold, som det er, når man spiller mod et hold, der nærmest på forhånd har givet op: For hvad fanden skal man også stille op som modstander, når man møder det her danske hold, der bare tordner over alt og alle. 

- Alle kom på banen. Alle fik lov til at snuse til VM-følelsen og -stemningen i Boxen, der var ganske sublim og lige, som vi elsker det. Emil Nielsen var umulig at passere. Emil Jakobsen scorede på - næsten alt - hvad han fik, Emil Madsen havde bolden i hænderne i fem sekunder og tyrede sit første slutrundemål ind. En dejlig dansk aften med to point og en masse selvtillid. Og det vigtigste af alt: Ingen skader, slutter Lars Rasmussen.

Næste opgave for Danmark er på torsdag klokken 20.30, hvor Tunesien venter. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder