Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Nikolaj Jensen

- Tingene sad ikke, som de plejer, siger dansker

Simon Pytlick havde svært ved at finde sit storspil frem fra de tidligere kampe, hvilket skyldes et virkelig fysisk, hårdtarbejdende og velforberedt ungarsk forsvar.

SOUTH PARIS ARENA 6 (PARIS, EUROPAMESTER.DK): Det kræver sin professionelle sportsmand at kunne og mindst at skulle sætte sig op til en i øvrigt virkelig vigtig OL-kamp klokken ni: Altså 9 og ikke 21.

Om det var kamptidspunktet, dagen eller modstanderen, eller alle tre, der spillede danskerne et puds i 28-25-sejren over Ungarn skal være uvist.

Simon Pytlick er dog ikke i tvivl om, at det gjorde ondt at møde det ungarske forsvar:

- Det er ikke noget, vi ikke har prøvet før. Så det er fint nok. Men jeg tror bare, at tingene bare ikke sad der, som de har gjort de seneste kampe, og så det blev anden form for håndboldspil, siger Simon Pytlick til Europamester.dk og fortæller, at det ikke skabte frustrationer undervejs:

- Jeg synes, at vi har så meget ro i vores ting. Det kan godt være, at vi kommer bagud, men vi kommer igen. Så selvfølgelig bliver der lavet fejl mod sådan et forsvar. De dækker også godt op. Men det er meget fint, at vi får skruet på det til sidst. 

Sejren vil nok ikke blive husket som nogen skøn eller særlig køn affære. 

Men morgenen, optakten og forberedelsen dertil er nok noget, der vil stå i hukommelsen længe for de danske spillere:

- Det har været en lidt blandet morgen at stå så tidligt og sætte sig op til, at man skal spille så tidligt. Så er det bare svært at spille på sådan et uvant tidspunkt. Kroppen skal i gang på en helt anden måde, og det blev en klumpet kamp. 

- Jeg synes bare, det er dejligt, at vi har fået to point. Det er dejligt, at kampen er overstået nu. De to point er de vigtigste, slutter Simon Pytlick. 

Danmark har derfor godt med tid, før næste kamp skal spilles. Det er nemlig først på søndag klokken 19.00.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER