Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Ditte Hansen

TM Tønder sluttede med manér foran hjemmepublikummet

Det var sæsonens sidste hjemmekamp for TM Tønder, der endte med en storsejr mod Skovbakken

TM Tønder spillede hjemme i Tønderhal 2 for sidste gang i sæsonen, da de mødte Skovbakken søndag eftermiddag. 

Begge mandskaber havde ikke noget at spille for, da nedrykningen er en realitet for Skovbakken, mens hjemmeholdet ender på enten sjette eller syvende pladsen - alt efter hvad udfaldet bliver af sidste kamp mod HC Aarhus skærtorsdag. 

Kampen endte dog med en storsejr til TM Tønder på 30-22, på trods af at der var mulighed for, at hjemmeholdet kunne have vundet endnu større,

“I anden halvleg valgte jeg, at alle spillere skulle få lov til at sige farvel for i år i en velbesøgt hal. Jeg synes, missionen lykkedes. Mange bød ind og viste sig frem.”, fortæller Tønder-træner Lars Krarup efter slutsignalet til JyskeVestkysten.

Opgøret var desuden sidste hjemmekamp for TMT-spillerne Anton Filtenborg og Livio Klausen, der forlader Tønder efter sæsonen.
 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER