Mors-Thy Håndbold tager onsdag hul på den nye sæson i Bambuni Herreligaen, når Toni Johanssons mandskab gæster Ribe-Esbjerg HH i Blue Water Dokken.
Premieren bliver første mulighed for at omsætte arbejdet fra opstarten til point. Forsvarsspillet har været et særligt fokusområde hos Mors-Thy, mens der fortsat arbejdes på at få angrebsspillet helt på plads.
For Mors-Thy bliver det første mulighed for at omsætte en god opstart til point, og cheftræner Toni Johansson er overordnet tilfreds med det, han har set indtil videre fortæller han til klubbens hjemmeside.
“Jeg synes, at vores preseason har været god. Vi har spillet mange gode kampe mod gode hold, og vi har fundet ud af, hvad vi skal blive bedre til.”
Johansson forventer en fysisk udfordring mod Ribe-Esbjerg, som Mors-Thy gerne vil holde bag sig i tabellen. Derfor tillægger cheftræneren også sæsonens første ligakamp betydning.
Ifølge svenskeren kan en afgørende faktor blive, hvilket af de to mandskaber der formår at få kampen over på sine egne præmisser.
Der er kampstart klokken 19.00 i Esbjerg.
Kasper Lindgren usikker før ligastart for Mors-Thy Håndbold
Kasper Lindgren er begyndt at træne med bold igen efter sin skade.
Men Mors-Thy-profilen kunne endnu ikke sætte en dato på sit comeback.
Ribe-Esbjerg slår Norddjurs 42-35 og går videre i Santander Cup
Ribe-Esbjerg scorede hele 42 mål i den sidste officielle kamp før ligapremieren.
Cheftræner Marc Uhd så dog stadig ting, der skulle forbedres.
Mors-Thy fik fjerdeplads i Tyskland: – Det har været en rigtig god tur
Mors-Thy testede formen mod stærk tysk modstand ved Heide Cup.
Toni Johansson hæftede sig især ved udbyttet af de tre kampe.




























