LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Stefi Billum

Top 5 håndboldspillere

 

Håndbold eksisterer takket være to danske lærere fra 1800-tallet. Uafhængigt af hinanden fik de begge samme idé på mere eller mindre samme tid: en holdsport, hvor der spilles med en bold – med hænderne. Selvom pioneren Rasmus Nicolaj Ernst også kastede bold med sine elever i Nyborg, kendte han højst sandsynligt ikke noget til Holger Nielsen – læreren fra Ordrup Latin- og Realskole, som fik titlen som håndboldopfinder, fordi han i 1906 havde nedskrevet de første sæt regler for det nu verdenskendte spil.  

Siden håndbold startede i Danmark, kommer det ikke som en overraskelse, at sportens popularitet er på niveau med fodbold. Landsholdets spillere er anerkendt som værende del af verdens elite, især efter herreholdets sejr i VM 2019. Mændene har førhen vundet guld under EM i 2008 og 2012 samt under Sommer OL i 2016. Damerne har også vundet VM én gang før. Derudover er kvindeholdet tre gange tidligere løbet med EM-titlen og i 1996, 2000 og 2004 vandt de OL-guld. Husk at gribe de bedste håndboldodds på nettet før VM i kvindehåndbold starter den 30. november i Japan. 

Søndag den 27. januar 2019 blev Danmark kåret som verdens bedste til håndbold, da herrerne for første gang mødte Norge i finalen. På hjemmebanen i Herning, kunne tilskuerne for fjerde gang nogensinde se Danmark kæmpe om mesterskabet. Første gang blev et tab til Tjekkoslovakiet tilbage i 1967, anden gang blev et tab til Frankrig i 2011, mens tredje gang blev et tab til Spanien i 2013. Fjerde gang blev dog lykkens gang, da årets hold slog Norge med 31-22. 2019 markerede også 41 år siden Danmark sidst var vært for VM i herrehåndbold. 

Danmark kan for første gang i håndbolds historie prale med, at de officielt har verdens bedste håndboldhold – men hvem er verdens bedste håndboldspillere? Hvert år udnævner IHF to fanfavoritter – en mand og en kvinde. Nedenfor lister vi de seneste top tre herrer samt et par danske darlings:

Mikkel Hansen 

Den 31-årige venstreback-spiller er blevet kåret som verdens bedste hele tre gange (2011, 2015, 2018) – det største antal gange IHF har givet titlen til samme spiller. Det er uden tvivl velfortjent, da Hansen har været med til at hente guld diverse gange – nemlig under EM i 2012, OL i 2016 og senest til VM i 2019, hvor han med 72 mål også var årets topscorer. Hansen har spillet for det danske landshold siden 2007, men til hverdag spiller han for Paris Saint-Germain, hvor han tjener over en halv million kroner om måneden. Hansen er dermed også verdens bedst betalte håndboldspiller.  

Nikola Karabatíc 

Som den eneste anden håndboldspiller er 35-årige Karabatíc blevet kåret som verdens bedste håndboldspiller hele tre gange (2007, 2014, 2016). Sammen med holdkammeraten Hansen spiller han for Paris Saint-Germain til daglig. Når de mødes til verdens største turneringer, er de dog rivaler. Selvom Hansen tilsyneladende tjener mere om måneden, så betalte PSG hele 2 mio. euro for at få Karabatíc med på holdet. Han er indtil videre verdens dyreste håndboldspiller. Der går dog rygter om, at PSG vil betale dobbelt så meget for at få Kroatiens superspiller Luka Cindric. Sammen med Frankrigs landshold har Karabatíc stået for OL-guld i 2008 og i 2012. Derudover har han været med til at vinde VM i 2009, 2011, 2015 og i 2017. Grundet en fodoperation kunne han dog ikke være med til at forsvare VM titlen i 2019, hvor holdet måtte nøjes med bronze.       

Domagoj Duvnjak 

Kroatiens 31-årige landsholdsspiller var favoritten i 2013 efter et succesfuldt verdensmesterskab i Spanien, hvor Kroatien vandt bronze. I 2017 blev han igen nomineret, da han var med til at vinde German Cup. Til hverdag spiller han venstreback for THW Kiel, hvor tidligere vinder Filip Jícha assisterer som træner. Duvnjak holdt også engang titlen som verdens dyreste håndboldspiller, da han i 2009 lavede en 3-årig kontrakt, som kostede HSV Hamborg over 2 mio. euro.  

Én af Danmarks største 

Mogens Olsen (1932 - 2007) startede med at spille håndbold for landsholdet i 1950. Sidste vigtige kamp blev mod Sovjetunionen i 1965. Gennem sin karriere, var han bagspiller og målscorer af højeste kalibre. Det blev klart for verden, da han ved VM i 1958 fik titlen som topscorer. Det største antal personlige mål per kamp blev 10 da holdet vandt mod Polen og 46 i alt under hele turneringen. Danmark kom dog kun på fjerdepladsen dét år efter at have tabt bronzetitlen med 13-16 til Tyskland.        

Én af Danmarks første

Danmark spillede sin første internationale landskamp i 1934. Én af landets første stjernespillere var pioneren og bagspilleren Kai Piasecki, som medstiftede Ajax i 1934. Derudover spillede han med under den allerførste VM-turnering i 1938, som foregik i Tyskland. Danmark fik en fjerdeplads, men dét år var der kun fire landshold, der deltog.  

Der vil altid være visse spillere som er bedre end andre – men holdsport handler om harmoni og synergi. Ingen vinder, med mindre man spiller sammen!  

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder