LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

Ung fløjspiller forlænger aftalen med Ajax København

Den 20-årige venstrefløj har leveret en flot første sæson i 1. division.

Laura Andersen er navnet på den blot 20-årige venstre fløj, der i denne sæson er fløjet op og ned ad venstrekanten hos Ajax København, og har leveret rigtig flot i sin første sæson i 1. division. 

En stærk første sæson med masser af læring og gode præstationer har derfor også gjort det let for begge parter at blive enige om en fortsætte samarbejdet.

Om det fortsatte samarbejde udtaler Laura Andersen følgende i et opslag til klubbens Facebook-side. 

“Jeg er utrolig glad og stolt over at skulle fortsætte min håndboldudvikling i Ajax København. For mig er klubben det helt rigtige sted med et stærkt miljø og høje sportslige ambitioner, som jeg i endnu en sæson ser frem til at være en del af og bidrage mest muligt til. Jeg glæder mig til at fortsætte med at dygtiggøre mig og i fællesskab med holdet fortsætte det hårde arbejde”.

Cheftræner Martin Grønmann er ligeledes glad for at have Laura på holdet i den kommende sæson også:

- Laura besidder en masse af det, som vi gerne vil se fra unge spillere og er dermed et stærkt forbillede for vores ungdomsspillere. Hun er enormt ærgerrig, stræber konstant efter at blive bedre, har en meget professionel tilgang til sin håndbold – og så er hun ligeledes en spiller, som fylder enormt positivt på holdet og i særlig grad med sin fløjkollega, Alice, afslutter han.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder