Verdenstjerne i klubben og nu førstevalg på landsholdet: Det har været en svær overgang
Efter en times buskørsel fra ’s-Hertogenbosch ankom det franske landshold onsdag til et stort hotel i udkanten af Rotterdam. Flyttekasser, medicinsk gear og træningsudstyr blev båret ind af alle – også af målmand Hatadou Sako, der efterfølgende stod i en hotelgang og samlede tankerne før hovedrunden, som indledes mod Østrig.
Den 30-årige keeper talte roligt, i markant kontrast til den næsten operalignende energi, hun viser på banen. Hun forklarede, at hendes udtryk bærer holdet, men også bærer hende selv:
Jeg prøver at give pigerne en masse energi. Det er en boomerang-effekt: den energi, jeg giver dem, får jeg tilbage.
Selv om hun har haft en stærk sæson i Györ, hvor hun allerede har vundet Champions League to gange, erkender hun, at niveauet ved VM endnu ikke rammer samme højde. Hun føler dog, at formen langsomt vender tilbage.
Netop nu står Sako i en rolle, hun ikke havde forventet. Med Laura Glauser ude med diskusprolaps er hun rykket op som Frankrigs førstemålmand – en position, hun troede, hun ville gå ind i med ro.
Jeg troede, jeg ville tage det med nonchalance, men jeg har indset, at det er en situation, jeg aldrig har været i før. Jeg må ikke lade mig selv sidde fast i frustration. Det er første gang, jeg prøver det på landsholdet.
Træner Sébastien Gardillou, der konsekvent har valgt hende foran Floriane André og Camille Depuiset, ved præcis, hvordan Sako fungerer. Han understreger, at hendes spil er afhængigt af selvtillid – noget han bevidst prøver at forstærke.
Assistenttræner og legendarisk målmand Amandine Leynaud supplerer med den ro, Sako nogle gange mangler.
Amandine giver mig ro og sindsro, når jeg bliver lidt for euforisk, fortæller Sako, der samtidig fremhæver de tekniske råd, Leynaud giver hende i løbet af kampene.
Tirsdagens kamp mod Polen (42-28) blev et vendepunkt. Ved pausen sagde Leynaud blot: Slap af. Det er en lang kamp. Ordene gjorde forskellen, og Sako leverede otte redninger i anden halvleg – hendes bedste indsats ved VM.
Gardillou beskrev hendes præstation med en særlig metafor:
Operasangere synger, når de skal. Mod Polen forstod Hatadou, at det var tid til at synge. De største spillere kan gøre det.
Han er samtidig fuldt klar over, at hvis Frankrig vil langt ved VM, kræver det en målmand, der rammer topniveau. Med Sakos nye selvtillid kan Frankrig være ét skridt tættere på netop det.