Video: Sportsmandship når det er bedst - Cvijic bærer Paula Arcos ud efter skade
Paula Arcos fik krampe og trådte forkert i en kontrafase, og skulle hjælpes ud. Serbiens Dragana Cvijic tog den opgave fint på sig og bar hende ud.
Paula Arcos er letbenet som få, og i kampens indledning mod Serbien stormede hun frem i en kontra og gled let forbi Jovana Jovovic. Men i fodfinten fik hun både krampe og et lille vrid i anklen, og tog sig til foden, imens hun lå på halgulvet.
Det betød at sundhedsstaben fra Spanien tilså hende på banen - hun kunne dog humpe ud med lidt hjælp. Men Dragana Cvijic fra Serbien lod hende ikke humpe ud på den dårlige fod, hun bar i stedet Paula Arcos til bænken, hvor hun blev sat ned og undersøgt. Det var dog heldigvis ikke værre for Arcos, der kom ind senere i kampen.