Sæsonpremieren i den rumænske Liga Florilor bød på et intenst lokalderby, da SCM Universitatea Craiova og CSM Slatina delte i porten med 32-32 efter en hektisk slutfase, skriver ProSport.
Hjemmeholdet fra Craiova dominerede det meste af opgøret og førte med to mål, da kampen gik ind i det sidste minut. Panik i angrebet og afbrændere fra værterne gav dog Slatina chancen for et lynhurtigt comeback, hvor scoringer af Papp og Cazanga sikrede gæsterne et dramatisk point i allersidste sekund.
Efter opgøret ærgrede Craiovas cheftræner, Costică Buceschi, sig voldsomt over den tabte sejr og nye skadesproblemer i truppen:
“Det var en kamp, vi kontrollerede fra start til slut, men desværre formåede vi ikke at håndtere de sidste minutter. Vi førte med to mål og havde bolden i angreb, men vi scorede ikke, og det hele endte i en ufortjent uafgjort. Det er blot første runde, og vi er allerede ramt af skader. Live Rushfeldt Deila (Eklo) spillede et kvarter og blev skadet, og vi har også problemer på stregen,” sagde Buceschi.
Hos Craiova var Francielle Da Rocha holdets helt store offensive profil med otte mål, mens Faustyna Górna toppede listen for Slatina med ni scoringer i det målrige pointdelingsdrama.
Dansk landsholdsspiller får lovende start efter sommerskifte
Sofie Bardrum og Brăila mødte både Slatina og Craiova kort før ligastarten. Danskeren kom på tavlen, da Slatina blev besejret med 30-23.
Danske profiler kan præge finalen i morgen til Final4!
Craiova var også involveret i dramatikken mod de rumænske tophold i sidste sæson. Holdet pressede Gloria Bistrița i pokalsemifinalen, inden favoritterne vendte kampen efter pausen.
Dansk landsholdsdarling viste storspil for Popovic – og de fik en hårdt tilkæmpet sejr på svær udebane!
Også sæsonens store Bukarest-derby bød på et markant comeback. Emma Friis scorede ni gange, da CSM vendte fire måls pauseunderskud til sejr over Rapid.





























