William Bogojevic: Jeg synes, det var det rette tidspunkt for mig at bytte klub
Bjerringbro-Silkeborg har op til den nye sæson sagt farvel til den mangeårige profil, Nikolaj Markussen.
Afløseren for den danske landsholdsspiller har de fundet i svensk håndbold, hvor de har hentet William Bogojevic til klubben.
William Bogojevic kommer til klubben fra IK Sävehof, som han har spillet for i hele sin karriere.
Han har i de sidste sæsoner var en stor profil i den svenske liga, hvor han nu skal bygge videre på de lovende takter i Primo Tours Ligaen.
William Bogojevic ser det også som det perfekte tidspunkt, at skifte væk fra de trygge rammer i IK Sävehof.
Han siger følgende til Midtjyllands Avis:
"Det er lidt specielt. Jeg har spillet i Sävehof hele mit liv, og det er selvfølgelig en stor forskel. Men jeg synes, det var det rette tidspunkt for mig at bytte klub, og jeg synes, jeg er blevet taget godt imod her. Det er fedt at være på plads her. Det var tid til nye udfordringer. Bjerringbro-Silkeborg er et godt hold med store ambitioner, og jeg har hele tiden haft i baghovedet, at det skulle være et godt hold med ambitioner, hvis jeg skulle skifte."
William Bogojevic har underskrevet en to-årig aftale med Bjerringbro-Silkeborg.