LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Verner Sørensen

Frederikke Dupont stod irriterende godt i AGF målet

Silkeborg Voel 2 div. damer blev kørt over i egen hal.


AGF var på besøg i Voel hallen søndag eftermiddag.


AGF kom flyvende fra start i eftermiddagens kamp. Voel blev taget på sengen og vågnede først op efter ca. 15 minutters spil. Da var stillingen 2 - 8. Voel brugte mange kræfter på at følge med de fysiske større AGF spillere. At AGF også spillede hurtigere end Voel i denne del af kampen gjorde ikke sagen bedre. Og når Voel kom forbi AGF´s forsvar så stod Frederikke Dupont irriterende godt i vejen, Voel gjorde hende rigtig god. I halvlegens døende minut vandt Voel det sidste minut med to, så pause stillingen var "kun" 4 - 13.


Anden halvleg blev bedre fra Voels side. Om det var Voels trænerne Tor Mathiassen og Mikkel Fey der havde talt med store bogstaver i pausen eller AGF der ville trisse sejren hjem skal jeg lade være usagt. Men Voel tog helt anderledes fat i de sidste 30 min. Det virkede som om at spillerne havde noget at bevise over for sig selv. Voel haler ind på AGF og AGF virkede lidt trætte eller måske lige frem lidt bange for at tabe det store forspring. Omkring midtvejs i halvlegen er forspringet på 5 mål til AGF fordel. AGF får en udvisning og Voel kaster alt ind for at komme helt tæt på AGF. Det lykkes at stresse AGF i deres angreb med et helbanepres fra Voels side. Voel får fat i bolden og styret frem, desværre laver Voel i de to næste angreb tekniske fejl, det give AGF kontra løb og de er usvigelige sikre i at omsætte dem til mål. Voel er trængte, men nægter at give op. Dog slutter kampen med stillingen 15 - 23. (Voel vandt anden halvleg med en)


AGF var kampens bedste hold, fordi Voel lod dem blive det. De er fysisk større, de løber stærkt og deres keeper skyder Voel forkert. Bla. brænder Voel to straffekast, øv. Men AGF er et hold, som Voel godt kan spille mere lige op med og på en god dag måske slå. Man skal være klar fra starten, man skal score på sine chancer, man skal tage fat i forsvaret og stresse AGF´s spillere, så er det ikke umuligt. Der er ihvert tilfælde noget at arbejde med i de kommende træninger hos Voel. Nu må jeg ikke glemme at nævne, at der også er nogle spillere jeg vil fremhæve for noget positivt. Caroline Okkels i Voels mål tager godt fra i dele af kampen. Sara Sølvsten får lavet nogle gode aktioner. Jeg vil dog tillade mig at fremhæve Mathilde Strunge lidt mere, Strunge tog godt fat i forsvaret og var en evig kilde til uro i angrebet, flot.


Silkeborg Voel Kfums mål og redninger blev lavet af: Sofie Lukassen, Mathilde Strunge og Sara Sølvsten 3, Kathrine Mikkelsen 2, Signe Georgi 2 (1), Nanna Georgi og Stine Aaen 1 + Caroline Okkels 8 (1), Mia Crone 5 redninger.


Vurdering af hal: 4* (hyggelig og brugbar med speaker)


Vurdering af dommere: 3* (de var tilstede uden at tiltrække sig alt for meget opmærksomhed)


Vurdering af publikum: 3* (der var ikke det store liv i hallen fra de ca. 60 tilskuere)

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder