LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Slaget tabt for Skjern: GOG får Champions League-chancen

DanskHåndbold fastholder nu officielt beslutningen om, at GOG skal indstilles til en ekstra dansk plads i næste sæsons Champions League. Det fremgår af et brev, som DanskHåndbold har sendt til alle herreklubber, og som TV 2 SPORT er kommet i besiddelse af.

Beslutningen følger efter en periode med stor debat, hvor Skjern Håndbold har været stærkt kritisk over for forbundets fortolkning af reglerne for europæiske pladser.

Problematikken opstod, da Aalborg Håndbold vandt både DM-finalen og grundspillet. Ifølge reglerne tildeles den faste Champions League-plads de danske mestre, mens retten til at søge en eventuel ekstra plads går videre til nummer to fra grundspillet, hvis vinderen allerede er kvalificeret. Det betyder, at GOG som nummer to fra grundspillet får retten til at søge pladsen.

Skjern Håndbold, som nåede DM-finalen, har protesteret over denne afgørelse og truer med et civilt søgsmål mod DanskHåndbold, fordi klubben mener, at deres placering som DM-finalister bør give dem retten til at søge pladsen frem for GOG.

DanskHåndbolds officielle indstillinger til EHF er nu fastlagt således:

  • Aalborg Håndbold indstilles som DM-vinder til Champions League.
  • GOG indstilles som nummer to i grundspillet til den første European Handball League (EHL) plads – der ansøges om en opgradering til CL fra denne position.
  • Fredericia Håndboldklub indstilles som nummer tre i grundspillet til den anden EHL-plads.
  • Mors-Thy Håndbold indstilles som nummer fire i grundspillet til den tredje EHL-plads.
  • Der ansøges om yderligere en EHL-plads (i givet fald den fjerde EHL-plads), til SAH - Skanderborg AGF gennem deres femteplads i grundspillet.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder