LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Lars Jensen

Ligaerfaring til Lyngbys damer

Pressemeddelse:

Lyngby har i sommerpausen forstærket holdet til den kommende med to meget talentfulde spillere. Det gælder 22-årige Simone Spur Petersen og 21-årige Alberte Willumsen der begge har spillet ligahåndbold indenfor de seneste år.
Alberte der er en dygtig venstre fløj kommer fra København Håndbold hvor hun har spillet de seneste 3 år, mens Simone Spur Petersen, der er bagspiller, har spillet både i København Håndbold, Nykøbing Falster samt det sidste halve år i Ajax København.

Simone Spur Petersen siger om sit skifte:

”Jeg var faktisk ikke spor i tvivl da jeg fik opkaldet fra Stig. Jeg har altid hørt godt om Lyngby og glæder mig til at møde mine nye holdkammerater. Jeg ved der er mange nye spillere på Lyngbyholdet, så det bliver rigtig spændende at komme i gang. Jeg har fået et rigtig godt indtryk af den kultur der er i Lyngby, og ser frem til den kommende træningslejr på La Santa.

”Også Alberte Willumsen ser frem til sit klubskifte med stor spænding. De samtaler jeg har haft med klubben har været meget positive og jeg glæder mig til at trække i blå bluse de næste to år.

”Vi er rigtig glade for at Simone og Alberte har valgt at spille for Lyngby de næste to år. De kender hinanden og har faktisk spillet sammen i flere år senest i København Håndbold.
Med tilgangen af de to spillere er holdet ved at være klar til den kommende sæson, og jeg er sikker på de begge vil falde godt til i Lyngby” siger Lyngbys sportschef Stig Oest, der dog fortsat er på jagt efter en spiller eller to.

Simone Spur Petersen og Alberte Willumsen

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder