SønderjyskE henter spiller i DHG
Pressemeddelelse:
2 nye ansigter med i bussen til Berlin
SønderjyskE’s nyoprykkede hold i Boxer Dameligaen tager torsdag afsted til Berlin, hvor holdet skal på træningslejr, og med i bussen er to nye spillere: islandske Steinunn Hansdottir og fynske Emma Kiellberg.
21-årige Steinunn Hansdottir er en venstre fløj, som senest har spillet for Skanderborg Håndbold i 1. Division.
- Steinunn er aggressiv i forsvaret og hurtig i kontraspilllet. Hun er en træningsivrig spiller, der er inde omkring det islandske landshold, forklarer SønderjyskE-træner og -sportschef Olivere Kecman.
Bagspilleren Emma Kiellberg var sidste sæson en markant profil i 1. Division, hvor hun blev topscorer for DHG Håndbold.
- Emma er en skudstærk venstre back. Hun er 21 år, har masser af potentiale og passer fint ind i vore unge trup, forklarer Olivera Kecman.
Olivera Kecman ser frem til at arbejde med de to nye spillere, og ikke mindst hele holdet under de fire dages ophold i Tysklands hovedstad, hvor der venter fire kampe.
- Vi får muligheden for at arbejde med forskellige forsvarsformationer og angrebssystemer med to kampe mod Berlin og to kampe mod hold fra 2. Bundesliga. Vi har mange nye spillere i truppen, så turen skal selvfølgelig også bruges til at ryste holdet lidt sammen socialt, siger Olivera Kecman.