Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Mathias Sørensen

Aalborg Håndbold forlænger med Bjørnsen

Aalborg Håndbold forlænger aftalen med den norske fløjspiller Kristian Bjørnsen frem til sommeren 2026. Det offentliggør de i en pressemeddelse på klubbens hjemmeside.

Bjørnsen kom til Aalborg Håndbold i 2021 på en treårig kontrakt fra den tyske Bundesligaklub HSG Wetzlar, en aftale der i 2022 blev forlænget til udgangen af den nuværende sæson.

Med den nylige forlængelse er der lagt endnu en sæson til samarbejdet med 35-årige Kristian Bjørnsen, der siden ankomsten i 2021 været blandt Herreligaens bedste på pladsen som højre fløj.

– Vi er meget tilfredse med, at vi har kunne forlænge aftalen med Kristian for yderligere en sæson. Han er en vigtig brik på holdet og er blandt de mest stabile fløjspillere i Aalborg Håndbolds historie.

– Dertil kommer, at han altid præsterer på et meget højt niveau med stor træfsikkerhed i sine afslutninger, mens han defensivt også er en dygtig og snu spiller, hvis store erfaring kommer både ham selv og hele holdet til gode, siger Aalborg Håndbolds direktør Jan Larsen.

Nordmanden selv er også glad for at kunne forlænge opholdet i Nordens Paris med mindst en sæson mere.

– Jeg er utrolig glad for at have forlænget min kontrakt med klubben i endnu en sæson. Jeg kom hertil for at vinde titler og spille med i Champions League – og begge dele er i den grad lykkedes, ligesom det er spændende at være del af en ambitiøs klub der hele tiden udvikler sig.

– Samtidig er jeg og min familie også meget glade for at bo i Aalborg. Vi befinder os godt i byen, der virkelig er en ægte sportsby, hvilket man også ser på den store opbakning vi har på hjemmebanen i Sparekassen Danmark Arena. Mit mål er klart, at vi inden for de kommende par sæsoner kan stå med Champions League-trofæet i hånden, hvilket jeg mener er realistisk, når man ser på de spillere vi har i truppen og de der kommer til næste sommer, siger Kristian Bjørnsen.

Kristian Bjørnsen er per dags dato noteret for 166 kampe og 498 scoringer for Aalborg Håndbold, mens det for det norske landshold er blevet til foreløbig 204 kampe og 735 mål.
 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER