Alvorligt Skjern-tilbageslag: Midtgaard ude resten af året
Ifølge TV 2 Sports håndboldekspert Bent Nyegaard kan fraværet få store konsekvenser for Skjerns sæson.
“Skjern er i en fase, hvor de kæmper for at finde sig selv, og det her gør det bestemt ikke lettere. Marcus Midtgaard – sammen med Christoffer Bonde – er den mest afgørende spiller i klubben. Det er ham, man læner sig op ad, især når holdet er presset. Så det her er virkelig dårligt nyt,” siger Nyegaard.
Midtgaard, der netop var udtaget til landsholdssamlingen, stod på tærsklen til et gennembrud på det danske landshold. Den mulighed er nu sat på pause.
“Han har niveauet til at kæmpe med om landsholdspladserne, hvor konkurrencen i forvejen er enorm. Derfor er det naturligvis ærgerligt for ham personligt – men for Skjern er det et kæmpe tab,” vurderer Bent Nyegaard.