LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Anders T. Willumsen

Arg, den går ikke: Danskerne har faktisk mødt spillerne fra Senegal flere gange!

Helt ukendte er Senegal altså ikke - et blik på truppen og lidt hjernegymnastik for hukommelsen vil formentlig bringe lidt minder frem.

De danske spillere har til danske medier som DR udtalt, at de ikke rigtig kender de senegalesiske spillere -  men tænker spillerne sig en smule om, vil de se at der faktisk er flere fine håndboldspillere iblandt, som de har mødt. Senegal kommer til VM som sølvvindere fra det afrikanske mesterskab. De lever på franske spillere, med senegalesiske rødder. Derfor har de altså dobbelt statsborgerskab, fransk-senegalesisk. Og flere af dem har optrådt i den bedste franske række og spillet Champions League. Deres store udfordring er, at forbundets økonomi er voldsomt udfordret og de ikke samles ligeså ofte i landsholdsugerne som ikke ligger lige op til slutrunderne, som eksempelvis de europæiske nationer. I stedet mødes de kort før slutrunden og træner igennem. I en tid hvor samtlige landstrænere beklager sig over hvor lidt tid de har med spillerne, så man sige, at de gør det særlig godt på få midler. 

Mest prominente navn blandt spillerne er Gnonsiane Niombla, der er tidligere fransk landsholdsspiller - hun var et topnavn i fra 2016-2019, hvor hun spillede i CSM Bucuresti under danske Helle Thomsen, og senere Metz Handball. Med begge klubber har hun deltaget i Final 4 til Champions League. Med det franske landshold har hun vundet VM-guld, EM-guld og OL-sølv hvor hun blandt andet flere gang gav lammetæv til Danmark. Vi så hende senest spille semifinalen i European League mod Ikast Håndbold i foråret for JDA Dijon. 

Team Esbjerg har i dette års Champions League mødt montengrinske ZRK Buducnost - en kamp de burde kunne huske, for de fik højest overraskende kun 1 point. På stregen var Hawa N'Diya også en fransk-senegalesisk spiller som har spillet flere ungdomsslutrunder for Frankrig og fik sin grundskoling i Metz. Hun har tidligere forvoldt Odense Håndbold en del kvaler i forsvaret, da hun spillede i storklubben Brest Bretagne, og i sidste sæson mødte Emma Friis og Trine Østergaard hende i Champions League da CSM mødte RK Krim. Bojana Popovic var hendes træner de første par måneder af denne slutrunde inden sin afskedigelse i Buducnost. 

I tillæg er der flere spillere som har spillet eller spiller i den franske liga - landstræner Helle Thomsen kender fra sin tid i Nantes formentlig de fleste. Raissa Dapina trænede hun selv dengang. Anne Mette Hansen og Kristina Jørgensen må fra deres fælles tid i Metz genkende spillere som Dienaba Sy, der spiller i den franske topklub OGC Nice, den høje bagspiller Dounia Abdourahim og venstrefløjen Aminata Cissoko. De ledes af den franske træner Yacine Messaoudi, der var ungdomstræner i Metz Handball for blandt andet Meline Nocandy, Orlane og Laura Kanor, inden han i en række sæsoner var træner i Paris92 Handball, da de var allerstærkest og endte i top 4 flere gange den franske liga.

Uagtet det, så er danskerne storfavoritter i dagens kamp - og Helle Thomsen og Bojana Popovic skal nok få forberedt spillerne godt på hvad der møder dem! 


 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder