LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Gidsel før Final4: Når vi spiller godt, er vi måske bedst

Mathias Gidsel har haft en fænomenal sæson i Füchse Berlin, hvor klubben netop har vundet det tyske mesterskab for første gang nogensinde, og hvor han selv er blevet kåret som ligaens bedste spiller.

Nu står han og klubben foran Champions League Final4 i Köln, hvor Füchse Berlin af flere regnes som favoritter, inden semifinalen mod franske Nantes.

Danskeren afviser dog over for DR Sporten, at favoritværdigheden nødvendigvis er en fordel.

"Det der med at gå ind som favoritter, som nogen kalder os, er ikke altid en fordel," siger Gidsel til DR Sporten.

Han fremhæver dog samtidig sit holds store potentiale, hvis de rammer topniveauet.

"Vi glæder os til oplevelsen, og vores mål er at gå ind og spille god håndbold. Og jeg ved, at når vi spiller god håndbold, så er vi måske det bedste hold, der er her," lyder det selvsikkert fra Gidsel.

Semifinalen mellem Füchse Berlin og Nantes spilles lørdag i Köln. I den anden semifinale mødes Magdeburg og FC Barcelona.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder