LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

MAEF

Dansk profil drømmer om sensationelt VM: Giver det et skud

Kathrine Heindahl har ikke opgivet håbet om at skulle spille VM for Danmark.

Når Danmark rejser til VM i håndbold i slutningen af november, bliver det sandsynligvis uden det rutinerede trekløver på stregen.

Rikke og Sarah Iversen er med sikkerhed ude, fordi de begge er højgravide.

Kathrine Heindahl fødte en søn i juli, og spørgsmålet er nu, om hun kan nå at blive klar til slutrunden.

“Jeg har hele tiden haft EM 2026 som mål. Og så må vi se, hvad der sker. Men selvfølgelig giver jeg det da et skud. Og det kan jeg sige, fordi jeg er tilbage (på træningsbanen, red.), og fordi det går godt. Og samtidig har min søn det godt. Det er ingen hemmelighed, at landsholdet har en enorm betydning for mig, og det er altså sjovest at spille mesterskaber,” siger hun til Ekstra Bladet.

Heindahl har endnu ikke fået spilletid i Team Esbjerg, selvom hun har været tilbage i træning med førsteholdet.

Landstræner Helle Thomsen har udtalt, at det bliver svært for Heindahl, da hun skal nå op på niveau med de andre.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder