Győr-cheftræner: Sandra stod fantastisk efter pausen og reddede os
Győr Audi ETO KC sikrede sig en vigtig 25-24 sejr ude mod HB Ludwigsburg i første opgør af Champions League-kvartfinalen.
Efter en stærk start fra ungarerne kom tyskerne flot tilbage og overtog midlertidigt føringen i anden halvleg. Sandra Toft leverede afgørende redninger i målet, og Kristina Jørgensen afgjorde kampen på et straffekast i sidste sekund.
Cheftræner Per Johansson roste holdets gejst, og fremhæver især Sandra Tofts præstation,
“Vi startede godt offensivt, men havde udfordringer i forsvaret, især i højre side. Sandra [Toft] stod fantastisk efter pausen og reddede os, men vi må finde løsninger på de problemer, Ludwigsburg skabte. Det var en hård og intens kamp – præcis som forventet,” siger han til klubbens hjemmeside.
Returopgøret spilles i Győr den 26. april.