LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Frederik Zacho

Grinsted fortsætter samarbejdet med hovedsponsor

Grinsted sikrede sig overlevelse i den bedste danske herreliga med en flot sejr på udebane over Bjerringbro-Silkeborg med cifrene 30-33, hvilket sendte KIF Kolding ud af Herreligaen i stedet for. Nu forlænger klubben også med deres hovedsponsor.

Best Energy A/S

Det kommer til at stå på Grinsted Håndbold's håndboldtrøjer de næste 3 år, da klubben og energiproducenten har forlænget deres sponsorat, der startede op tilbage i august 2024.

Direktøren i Best Energy, Martin Stubkjær, siger følgende på et pressemøde:

“Vi blev hovedsponsor sidste år og er blevet taget utroligt godt imod i GGIF. Det føltes hurtigt som et samarbejde, der rækker langt ud over sporten. Klubben samler byen og skaber liv – og det er noget, vi gerne vil være en del af”.

I Grinsted-området har virksomheden flere vindmølleparker og er i gang med at udvikle energiprojekter i området. Da de er i gang med at præge energilandskabet i området, fortæller Stubkjær at de gerne vil støtte fællesskaberne, der gør Grinsted til en attraktiv by at bo i. 

Michael Steen-Andersen fra Grinsted Håndbold fortæller også at han er glad for forlængelsen af samarbejdet:

“Det betyder meget, når en virksomhed som Best Energy vælger at fortsætte – ikke mindst fordi de er så engagerede lokalt. Det giver os både ro og nye muligheder i hverdagen, og det viser, at vi er flere, der tror på, at fællesskabet i Grindsted er værd at investere i.”

Steen-Andersen fortæller afslutningsvis at samarbejdet også har betydning for fællesskabet, tilflytningen, talentudviklingen og stoltheden over Grinsted by.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder