LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

FHK-streg jagter endnu en semifinaleplads

Slutspillet er her endelig, og Fredericia Håndboldklub tager søndag aften hul på sæsonens afgørende fase, når holdet gæster Jysk Arena til et brag mod Bjerringbro-Silkeborg.

Det bliver tæt, intenst og sandsynligvis dramatisk – akkurat som da de to hold senest krydsede klinger i begyndelsen af april, hvor kampen sluttede 33-33 efter et nervepirrende opgør, hvor intet var afgjort før sidste sekund.

Stregspilleren Evgeni Pevnov er topmotiveret inden kampen mod BSH, hvor FHK allerede har ét point med ind i slutspillet, mens værterne fra BSH starter på nul.

“Jeg glæder mig virkelig til slutspillet! Vi har arbejdet hårdt hele sæsonen for at sikre os en stærk udgangsposition, og det har vi nu. Derfor glæder jeg mig bare til, at det endelig går i gang i morgen mod BSH. Det bliver en hård kamp, det er vi alle klar over, og vi skal forvente stor modstand. Vores sidste kamp mod dem endte uafgjort, men denne gang går vi efter at tage de to point med os,” siger Evgeni Pevnov til klubbens hjemmeside.

FHK fik sidste år en skidt start på slutspillet, og det sidder stadig tydeligt i hukommelsen hos Pevnov, der derfor understreger vigtigheden af en sejr i åbningskampen.

"I sidste sæson fik vi en dårlig start på slutspillet, men til sidst var det netop de to point fra gruppespillet, der bogstaveligt talt reddede os. I år vil vi være der fra starten, gå hele vejen videre fra vores gruppe og kvalificere os til semifinalerne," lyder det fra den stærke stregspiller.

Der er dermed lagt op til et brandvarmt slutspilsopgør i Jysk Arena, hvor kampen fløjtes i gang søndag klokken 20.00
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder