Dalmose: Det betyder bare, at Esbjerg vil det endnu mere
Henny Reistad bliver i Team Esbjerg. Dalmose tager hatten af.
Den norske verdensstjerne Henny Reistad har forlænget sin kontrakt med Team Esbjerg, så hun nu har en aftale gældende frem til 2027. Et massivt boost i jagten på det eftertragtede Champions League-trofæ, som den vestjyske klub stræber efter.
Viaplay-ekspert og tidligere ligatræner Christian Dalmose er meget imponeret over forlængelsen med den norske stjerne.
“Verdens bedste håndboldspiller bliver tegnet endnu en gang i Esbjerg. Det betyder bare, at Esbjerg vil det endnu mere. De vil helt til tops. Jeg synes det er stort, at Esbjerg kan beholde hende", siger Dalmose til TV3 Sport.
Henny Reistad er både topscorer i den danske liga samt Champions League, og har virkelig fundet sig til rette i Team Esbjerg.