Kommer til at støvsuge det danske marked: Gigant vil have alle danske spillere
Den ungarske gigant Veszprém er godt kørende i Champions League i år og vandt i oktober VM for klubhold i Egypten.
Den ungarske storklub har vundet det ungarske mesterskab de sidste to år, og klubben satser ifølge Flensborgs sportschef Ljubomir Vranjes på at hente flere danske spillere til klubben, efter man i februar hentede Mike Jensen til at vogte buret.
Det siger den tidligere Veszprém-træner til Flensborg Avis.
- Veszprém kører en ny strategi og vil satse på danskere og andre spillere fra Skandinavien. De vil have alle danskere.
Vranjes blev spurgt, om det er noget, man forholder sig til i den nordtyske klub.
- Selvfølgelig. I håndbolden tegner man kontrakter tidligere og tidligere. Derfor skal vi hele tiden tage stilling til vores egne spillere, men også hvad andre klubber vil.
Rasmus Lauge optrådte for den ungarske storklub fra 2019 til 2023.