Dansk OL-guldvinder blandt dagens fødselarer
I dag kan den tidligere landsholdsspiller, Line Widt Fruensgaard (tidligere Daugaard), fejre sin 42 års fødselsdag.
De fleste danske håndboldfans husker nok landsholdets nervepirrende straffekastkonkurrence mod Sydkorea i OL-finalen i 2004. Én af de spillere, som stillede sig ved 7-meter-pletten var Line, og som iskoldt kastede bolden sikkert i mål.
Den tidligere fløjspiller fik sin debut på det danske A-landshold i september måned 1999 og spillede sin sidste kamp i den røde- og hvide landsholdstrøje efter OL-slutrunden i 2004, hvor Danmark sikrede sig en guldmedalje.
Foruden OL-guldet i 2004 blev det også til en EM-guldmedalje på hjemmebane i 2002.
Ydermere kan disse danskere fejre deres fødselsdag i dag: Thea Hougesen (38) og Mathias Hedegaard (24).
Af internationale herrespillere kan disse fødselarer nævnes: Den tidligere svenske landsholdsspiller, Jonas Källman, er ligeledes blandt dagens fødselarer. Den nu 39-årige fløjspiller har siden 2014 spillet i den ungarske topklub Pick Szeged og var med på det svenske landshold som i 2012 sikrede sig OL-sølv i London.
Den tidligere tyske landsholdsspiller, Stefan Schröder, kan i dag fejre sin 39 års fødselsdag. Højre fløjen spillede en stor del af sin håndboldkarriere i HSV Hamburg, og i 2007 var han en del af den tyske landsholdstrup, som på hjemmebane sikrede sig VM-guld.
Europamester.dk ønsker dem alle et stort tillykke med fødselsdagen!