LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Morten Pedersen

Dansk profil: Uden semifinale vil det næsten være ligegyldigt

Line Haugsted har ikke meget lyst til at spille om femtepladsen ved EM.

Danmark spiller deres sidste kamp i mellemrunden i aften, hvor Holland er modstanderen, og det er en utrolig vigtig kamp for begge hold.

Vinderen af det opgør sikrer sig nemlig en plads i semifinalen ved EM, men Danmark er lidt bedre stillet, da de kan sikre sig en plads blandt de sidste fire hold med uafgjort.

Det står allerede klart, at det hold der går i semifinalen skal spille mod Frankrig, mens det andet hold skal spille mod Sverige i en kamp om femtepladsen.

For Danmarks vedkommende vil der være en VM-billet på spil i en evt. kamp om femtepladsen, men Line Haugsted føler nærmest lige nu, at sådan en kamp ville være ligegyldig. Hun vil i semifinalen.

- Det har kæmpestor forskel. Rent følelsesmæssigt vil jeg næsten synes, at hele mesterskabet var ligegyldigt, hvis vi skulle spille om en femte- eller sjetteplads, og det ved jeg, at det ikke er, siger Haugsted til TV2 Sport.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder